Om Lennert Consult

Lennert Consult er en enkeltmandsvirksomhed med base i Nuuk, hvorfra jeg løser opgaver i hele landet.

Jeg er optaget af, i tæt samarbejde med kunderne, at skabe evalueringer og forløb, der når målene og forankrer viden i organisationen .

Mit arbejde handler om at give svar på, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder.

Resultater og effekter skabes ikke alene af indsatser, strategier eller bevillinger, men af de mennesker, der er involveret. Dermed bliver forståelsen af kontekst og de menneskelige dynamikker vigtige, for at kunne finde og formidle den rette viden.

Hvem er jeg

Mit navn er Mitdlarak Lennert. Jeg er født og opvokset i Sisimiut, hvor jeg efter folkeskolen kombinerede skiskydning på international plan med gymnasiet i Torsby, Sverige. Jeg er forskeruddannet i Ilisimatusarfik og har en baggrund i det samfundsvidenskabelige felt. Jeg har derfor en omfattende indsigt i samfundet - både som forsker og som borger.

Jeg skrev min PhD om tilsynsmekanismerne i den grønlandske folkeskole, hvor jeg undersøgte hvordan kvalitet defineres, måles og følges op. Afhandlingen kan læses her.

Jeg snakker flydende grønlandsk, dansk og engelsk.

Jeg bor i Nuuk med min kone Tuperna. I min fritid løber jeg i fjeldet med min hund Kuluk, sejler og går på jagt i fjordene omkring Nuuk eller står på ski.


CV

Uddannelse

2016-2021 Ph.D. i Arktiske studier - Kultur, Sprog, og Samfundsforhold, Ilisimatusarfik.

Afhandling: The administrative context of the Greenland primary and lower secondary school system - a governance system misaligned with learning

2012-2014 Kandidat, Samfundsvidenskab, Ilisimatusarfik,

Speciale: Uddannelse i Grønland - en analyse af centrale dele af uddannelsespolitikken med fokus på folkeskolen i perioden 1950-2009.

2010-2012 B.A, Samfundsvidenskab, Ilisimatusarfik,

Erfaring

2021-2022 Analyse og videnskonsulent, MIO

2020- Medlem af formandsskabet for Grønlands Økonomiske Råd

2018- Ekstern evaluator for forskellige projekter

2016-2021 Adjunkt, Ilisimatusarfik

Fag: Kvalitativ metode, Kvantitativ metode, Evaluering, Offentlig Økonomi, Økonomi, Sociologi

2015- Bestyrelsesmedlem, Grønlands Statistik

2015- Underviser, Joint Science Education Project

2014 -2016 AC fuldmægtig, Departementet for Finanser, Grønlands Selvstyre